Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnesyn, Dannelse og Børneperspektiv. Leg, Læring og Børnefællesskaber

De voksne udviser respekt for de færdigheder og læringsproceser de enkelte børn er i gang med - f.eks at lære at tage tøj på, eller rydde op efter sig selv. Alle stuer har eksempelvis daglige rutiner i forbindelse med frokosten, hvor børnene er med til at dække bord og præsentere maden for kammeraterne.

Det er de voksne som sætter rammerne for samværet og samtidig udvises stor respekt for børnenes valg af aktiviteter og legekammerater.

De voksne hjælper børnene med at sætte ord på følelser der er svære og at kunne sige fra på en ordentlig måde, hvis deres grænser overskrides.

Det er vigtigt at vide for det enkelte barn, at det bliver holdt af og accepteret med den personlighed det har, - det styrker selvværdet.

Pædagogerne kender til børns generelle udvikling og bruger deres faglige viden i samspillet mellem børn og voksne for at skabe et godt og tillidsfuldt udviklingsmiljø.

Det er vigtigt for os at kunne give børnene plads og rum til vekselvirkningen mellem spontane og planlagte aktiviteter. Vi lægger stor vægt på legen, hvor børnene selv skaber egen virkelighed og udvikler empati for deres kammerater. Personalet er fleksible i deres planlægning i forhold til at gribe børnenes ideer og afvige fra egne planer. Desuden er vi opmærksomme på, at personalet er forbilleder for god omgangstone og opførsel, og ser det samtidig af stor vigtighed at alle voksne respekterer hvert enkelt barns ytringer.

Vi ser det af største vigtighed, at børnene kan fungere i et fællesskab og kan følge de gængse samværsregler. Det er af stor værdi for os som personale, at vi kan give plads til og støtte børnene i at gøre det de selv vil prøve.
Vi arbejder dagligt med empati og konfliktløsning og er mæglere i børnenes konflikter, således at vi som rollemodeller kan vise, hvordan man kommer ud af en fastlåst situation.

Det er vigtigt for os, at børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Legepladsen giver børnene mulighed for at grave efter regnorme, klatre og gemme sig i buske og meget mere. Derudover benytter vi et transportabelt ildsted, som er samlingspunkt for f. eks mad på bål og hygge. Bag ved huset på køkkensiden, har vi plantet buske til at gemme sig i og anlagt en dufthave i højbede. Her plantes hvert forår krydderurter, lægges bla. kartofler og jordskokker og meget andet.