Børnehuset Kilden har egen legeplads, som er indrettet så der er plads til mange typer af leg.
Et område med plads til cykling, fælleslege og boldspil, et klatrestativ og legehus i nær forbindelse, så der indbydes til rollelege, en bakke med rutsjebane og legehus til vuggestue-børnene i forbindelse med en stor sandkasse og så er der desuden gynger
Der er udendørs vandhane, som bruges flittigt om sommeren og som indbyder til vand- og mudderlege.
Legepladsen bliver hvert år kontrolleret af en legeplads-inspektør. Vores princip er, at legepladsen skal være spændende og hele tiden må udvikles, men samtidig skal den også være så sikker, at der ikke kan opstå alvorlige skader.
Vi har forsøgt at bibringe legepladsen naturlige materialer som store sten, træer, buske, jord hvor der kan graves efter regnorme, og blomsterbede, som børnene selv er med til at beplante om foråret.