Vi vil være med til at grundlægge en sund levevis og gennem en ernæringsrigtig madplan sikre, at børnene tilbydes sund og varieret kost, der kan spises af alle - uanset kultur og baggrund
Vi mener, at et måltid skal være en sanselig oplevelse med mad, der smager godt, dufter godt og ser godt ud. Derudover skal stemningen ved bordet være rolig og hyggelig.
Vi kan li' at afholde maduger, hvor vi arbejder med temaer f.eks: "Børnenes livretter"," Jorden rundt på 5 dage", "Kartoffeluge", "Fiskeuge" og andet vi finder på sammen med den køkkenansvarlige
Vi mener at børnene skal have en oplevelse af, at maden kommer et sted fra. Børnene skal derfor have mulighed for at se, røre og smage råvarerne inden de tilberedes og serveres - "Fra jord til bord"
Alle skal være mætte efter frokost. Børn, der ikke kan li' maden opfordres til at spise noget af det andet der også er på bordet. Hvis man har smagt på maden og den ikke falder i ens smag, tilbydes et alternativ i form af rugbrød.
Vi er IKKE sukkerforskrækkede. Men ved uddeling til fødselsdag og afslutning opfordres forældrene alligevel til at medbringe mere frugt og knap så meget kage. En melon eller ananas skåret ud er mindst lige så lækker som en kage eller flødebolle
Køkkenet står for al mad, der serveres i institutionen. I tilfælde af allergier og sygdomme, der kan dokumenteres med lægeerklæring, tilbydes et alternativ.
Vi er af den overbevisning, at sund mad og økologi går hånd i hånd. Derfor serverer køkkenet overvejende grønt, bæredygtig og økologisk mad og vi har de senere år handlet 97% økologisk.
(se i øvrigt retningslinjer for uddeling til fødselsdage og afslutninger - under forældresamarbejde)